Sasha og Louise er begge indehavere af barselsrummet, som er en graviditets -og efterfødselsklinik med speciale i den gode ammeopstart og tiden efter fødslen.
Sasha er jordemoder og ammevejleder, og hendes helt store passion er, at hjælpe mødre til en god ammeopstart og en tryg landing i moderskabet.
Louise er certificeret slynge- og efterfødselsvejleder. Hendes store passion er, at bringe mere tryghed og omsorg til nybagte forældre.
I artiklen får du deres bedste tips og råd til at give flaske til baby, så I får den bedst mulige oplevelse, uanset om du kombinerer det med amning eller ej. De kommer også med vejledning til hvordan du bedst muligt opretholder en evt. mælkeproduktion, samtidig med at du giver flaske.
At give flaske behøver ikke at være enten eller. Nogle forældre vælger at give flaske på fuld tid, hvorimod andre vælger at supplere med flaske indimellem.
Der kan være mange forskellige grunde til, at man som forældre giver sit barn flaske og uanset grunden, er det altid helt legitimt og jeres valg.
Måske ved du allerede inden fødslen, at du ikke ønsker at amme. Måske ønsker du og din partner at supplere med flaske, så din partner kan hjælpe med at give baby mad. Eller måske har du kæmpet for at få amningen til at lykkes, men har fundet den bedste løsning i at give flaske.
Du ved bedst, hvad der er det rigtige valg for jer og ofte kan det at give flaske være det, som får alle til at trives i familien.
Oplever du problemer med amningen, vil der oftest være hjælp at hente, så amningen kan komme til at fungere igen. Men føles flasken som det rigtige for jer, er der absolut ingen skam i at give flaske.
Mange vil opleve, at det at give flaske kan være med til at give en følelse af mere frihed og at det kan være en stor lettelse, hvis man har oplevet mange udfordringer med amningen.
Har man kæmpet meget for at få amningen til at fungere, kan det at give flaske føles som en stor sorg.
I den situation er det vigtigt at give plads til sorgen, for den er helt reel. Og det er vigtigt at fortælle sin partner og nærmeste omgivelser om de følelser, som fylder hos dig.
Heldigvis oplever størstedelen af de mødre, som går over til flaske, at det også kan give dem en lang række fordele i hverdagen, når den største sorg har lagt sig.
Det er helt normalt, at man som mor har et stort ønske om at være den, som giver flasken, så man føler, at man stadig er den som giver baby mad, selv om man ikke ammer.
Men det er også helt normalt, at have et ønske om, at ens partner tager over på at give flaske når personen er hjemme, så man selv kan få noget ro og hvile. Måske kan det ligefrem være for følelsesmæssigt hårdt at være den, som giver flaskerne i starten, hvis ønsket var at amme.
Hvad end der føles rigtigt for dig, er det vigtigt, at du lytter efter og taler med din partner om det.
Det er vigtigt at vide, at du kan opnå lige så meget nærvær og tilknytning, når du giver dit barn flaske, som når du ammer dit barn.
Her gælder det om at være med dit barn, som hvis du ammede. Så klæd gerne jer begge af, så I er hud mod hud, sæt dig med din baby i dine arme tæt ind til din krop og kig på din baby.
Man kan få en helt fantastisk øjenkontakt med en baby, som får flaske.
Det helt lille barn kan ikke se længere end fra dit bryst og op til dit ansigt. Så når du giver flasken, så hold dit barn i dine arme, tæt ind til brystet, så den lille kan se dit ansigt og nyd den dejlige stund I har sammen.
Når baby får flaske, kan du enten give din egen udpumpede modermælk eller modermælkserstatning.
Ammer du og ønsker blot at supplere med flaske engang imellem, fx. en flaske om natten eller hvis du skal være væk i nogle timer, er det en rigtig god idé, at pumpe din egen mælk ud, så det er den mælk barnet får på flaske.
På den måde sikrer du, at du opretholder din mælkeproduktion, selv om der indimellem gives en flaske.
For hver gang du giver din baby en flaske, bør du stimulere dit bryst på en anden måde, for at opretholde mælkeproduktionen.
Sendes der ikke signal til din krop om at der skal produceres mælk, vil du hurtigt kunne opleve, at din egen mælkeproduktion daler og så kan du ende i en situation, hvor du får svært ved at opretholde amningen og hvor din baby foretrækker flasken, fordi du ikke har nok mælk.
Får baby udelukkende flaske, giver de fleste modermælkserstatning. Men du kan også vælge at pumpe din egen mælk ud til dit barn eller skifte mellem din egen mælk og erstatning.
Du skal dog huske, at hvis du ønsker at opretholde din produktion kræver det, at du pumper jævnligt.
Hvis du ønsker at kombinere amning og flaske, er der nogle punkter du børe være opmærksom på.
Hvis du ønsker at opretholde din mælkeproduktion, er det vigtigt, at dit bryst stimuleres, når din baby får en flaske.
Det betyder, at for hver gang din baby får en flaske, bør du stimulere dit bryst, enten med hånden eller gerne med en pumpe.
Hvis brystet stimuleres mindre og mindre, fordi barnet får flaske, vil det sende signaler til hjernen om, at der ikke er brug for at blive produceret lige så meget mælk, og din produktion vil falde.
Hvis du ønsker at kunne give dit barn en flaske engang imellem, fx fordi din partner skal kunne give flaske, kan du med fordel give din egen mælk på flasken.
Så når du pumper, for at stimulere brystet, kan du samle mælken op og gemme den, til din baby skal have flaske.
Børn som ammes kan ikke få for meget modermælk, da mælken hele tiden er tilpasset den enkelte babys behov og baby selv er i stand til at regulere eget indtag af mælk.
Men en baby som får flaske og modermælkserstatning kan godt komme til at overspise.
Det skyldes, at barnet sutter på en helt anden måde ved flasken og ikke har nogle naturlige pauser i måltidet.
På den måde kan barnet lynhurtigt få slugt en hel flaske med modermælkserstatning, selv om barnet måske reelt ikke var sultent. Det går meget lettere og hurtigere for baby at spise ved flasken, så de kan meget hurtigt få spist rigtig meget og ikke nå at føle mæthedsfølelse, inden flasken er tømt.
Den lille baby sutter pr refleks og det er ikke ualmindeligt, at et lille barn kan tømme en flaske, selv om barnet egentlig slet ikke er sultent.
Måske har du hørt udtrykket sutteforvirring. Med sutteforvirring menes, at baby kan have svært ved at skifte mellem sutteflaske og brystet og måske hurtigt får sutteflasken som favorit.
I virkeligheden er det mere korrekt at tale om flow forvirring hos barnet. Flow betegner den hastighed, som mælken flyder med.
Babyer kan vænne sig til, at mælken kommer med et bestemt flow og kan blive frustrerede, hvis de skal skifte mellem bryst med et langsomt og varieret flow og flasken med et konstant og hurtigt flow.
Når barnet får flaske, begynder mælken at løbe med det samme. Når barnet ammer, skal nedløbet først aktiveres, før der kommer mælk.
Når barnet får flaske, er der heller ingen naturlige pauser i flowet af mælk. Mælken løber i et konstant tempo ned i barnets mund.
Når en baby sutter ved brystet, er der naturlige pauser i flowet af mælk.
Barnet styrer selv indtaget af mælk og sutter for at få mælk og holder naturlige pauser, hvor mælken ikke løber.
Nogle babyer kan have svært ved at skifte mellem brystet og flasken, hvilket kan resultere i, at baby begynder at afvise brystet.
For andre babyer er det ikke noget problem at veksle mellem bryst og flaske. Det der ofte sker, hvis en baby begynder at foretrække flasken frem for brystet er, at barnet oplever, at det er meget lettere at spise af flasken, fordi der er et konstant flow af mælk i flasken og at mælken løber i et jævnt tempo, uden at barnet skal arbejde for det.
Og så kan man opleve, at barnet bliver frustreret og utålmodigt, når det bliver tilbudt brystet, fordi barnet skal arbejde for at aktivere nedløbet flere gange i løbet af amningen. Det kan skabe en ond spiral, hvor barnet bliver mere og mere frustreret hver gang det tilbydes brystet i stedet for flasken – og til sidst vil barnet måske afvise brystet helt.
For at minimere risikoen for at baby foretrækker flasken frem for brystet, er det en god idé, at du anvender en flaskesut med så lille et hul som muligt.
På den måde vælter mælken ikke bare ud i babys mund og hermed har baby langt bedre mulighed for at registrere sin egen mæthedsfornemmelse, ligesom baby bedre selv kan sige fra, når h*n er mæt.
Du kan desuden med fordel anvende metoden paced bottle feeding, hvor baby skal arbejde lidt mere for at få mælken ved flasken, ligesom det er tilfældet ved brystet.
Hvad end du supplerer med flaske eller din baby udelukkende får flaske, er det en rigtig god idé, at du anvender metoden paced bottle feeding. Med denne metode kan du imitere den måde barnet får mælk ved brystet, når du giver flasken.
Når du anvender paced bottle feeding undgår du, at mælken løber i et fast flow ind i barnets mund og du hjælper baby til selv at kunne styre flowet af mælk. Hermed minimeres risikoen for at der opstår flow forvirring, ligesom du minimerer risikoen for, at dit barn kommer til at overspise ved flasken og kløjes i mælken.
Når du anvender paced bottle feeding sætter du dig med din baby halvt oprejst i dine arme. Så placerer du sutteflasken ud for barnets næse, så baby tilter hovedet bagover og åbner op om flasken – helt på samme måde, som hvis du ammede.
I stedet for at vende flasken på højkant, som mange naturligt vil gøre, når de giver flaske, holder du flasken vandret, så mælken ikke bare løber i en lind strøm ud af flasken og ind i barnets mund. På den måde hjælper du din baby til at skulle arbejde lidt mere for mælken.
Du kan også med fordel give baby nogle små pauser i måltidet, når baby ikke selv sutter aktivt. Hermed imiterer du de naturlige pauser der opstår mellem hvert nedløb under en amning. Det gør du ved at vippe flasken lidt nedad, så flowet i mælken stoppes. Når din baby begynder at sutte aktivt igen, vipper du flasken i en lodret position igen.
På et tidspunkt vil du formentlig opleve, at din baby ikke begynder at sutte igen efter en pause og det vil være tegn på, at din baby nu er mæt. Disse naturlige pauser undervejs i måltidet, er med til at hjælpe barnets naturlige sultregulering på vej.
Artiklen er lavet i samarbejde med Sasha som er jordemoder og ammevejleder, og Louise som er certificeret slynge- og efterfødselsvejleder - de er begge indehavere af Barselsrummet.
Antallet af flasker afhænger af dit barns alder og generelle ernæringsbehov. Som grundregel anbefales det, at du giver spædbørn mellem 6-8 flasker om dagen i de første måneder af livet. Når babyen bliver ældre og begynder at spise fast føde, kan antallet af flasker reduceres gradvist. Læs vores guide, og få tips og gode råd til at give flaske.
Der kan være mange grunde til at give flaske. Måske ved du allerede inden fødslen, at du ikke ønsker at amme. Måske ønsker du og din partner at supplere med flaske, så din partner kan hjælpe. Måske har du kæmpet længe for amningen. Det vigtigste er at gøre, hvad der føles rigtigt for dig og dit barn.