En god babyalarm er så godt som uundværlig i den første tid af dit barns liv, hvor nærvær, kærlighed og pleje er alfa og omega for dets trivsel. Men hvordan vælger du egentlig den rigtige babyalarm, som passer til dit behov? Og hvad skal den egentlig kunne?
Hos BabySam vil vi gerne bidrage til, at alle forældre kan føle sig trygge, når de efterlader det dyrebareste, de har i barnevognen eller alene i vuggen. Derfor har vi lavet denne guide, så du kan blive klogere på, hvad du skal kigge efter, når du er på jagt efter en babyalarm.
Hvorfor skal jeg bruge en babyalarm?
Når dit lille barn sover, er det oplagt at bruge tiden på at ordne alt dét, du ikke kan ordne, imens du har en baby på armen – men det kan være svært at lytte efter lyde fra børneværelset, hvis du er i fuld gang med at vaske op, eller hvis du er ved at fylde tørretumbleren i den anden ende af huset.
Det kan også være, du gerne vil putte arvingen til middagslur i barnevognen nede i gården og stadig have mulighed for at høre klynk eller gråd, selvom du befinder dig oppe i lejligheden.
I sådanne situationer kan en babyalarm virkelig være en stor hjælp, da den kan give dig tryghed og mulighed for reagere hurtigt på lyde fra din baby, selvom du ikke befinder dig lige ved siden af. Nogle babyalarmer giver endda mulighed for tovejskommunikation, så du kan begynde at trøste dit barn allerede imens, du er ved at stikke i skoene på vej ud til barnevognen.
Lad det bare være sagt med det samme: Alle babyalarmer er ikke lige gode, så kig dig godt for, inden du hiver pengepungen frem. Du behøver ikke nødvendigvis købe den babyalarm, der altid er bedst i test, men der er nogle grundlæggende funktioner, som skal være på plads, hvis du skal have en alarm, du rent faktisk kan stole på og have nytte af.
Som minimum skal en babyalarm:
Derudover er der andre funktioner, der kan være rare at have, men som ikke er uundværlige. Hvis du vil være sikker på, at din baby sover godt, kan du for eksempel købe babyalarmer, der måler både temperatur og søvnmønster. Nogle alarmer kan også spille beroligende musik, har talk back-funktion eller endda video, så du både kan se og høre dit barn. Hvilken type babyalarm, du skal købe og hvilke nice to have funktioner, den skal have, er derfor op til dig.
Når du skal købe en babyalarm, er det vigtigt, at du skeler til rækkevidde – det er jo vigtigt, at signalet fra babyenheden kan nå frem til din enhed, også selvom du befinder dig et godt stykke væk.
Du skal imidlertid ikke kun tænke på den reelle afstand, men også på om signalet for eksempel skal igennem mange tykke mure eller flere etager, når du bruger den til daglig.
Når producenter opgiver rækkevidden på en babyalarm, er der nemlig typisk tale om den optimale rækkevidde i lige linje, uden forstyrrende elementer imellem.
Derfor: Vælg altid en babyalarm med en større rækkevidde end du umiddelbart har brug for. På den måde er du sikker på, at der altid er forbindelse, også selvom du er helt oppe på 4. sal, imens dit barn sover lur i barnevognen nede på gadeplan.
Alle forældre vil gerne passe så godt på deres børn som muligt. Derfor er der nogle mødre og fædre, som er bekymrede for, om strålingen fra babyalarmens signal kan være potentielt skadelig for småbørn.
Der er dog ingen undersøgelser, der har kunnet påvise, at stråling fra babyalarmer skulle være skadelig – alligevel findes der alarmmodeller, hvor producenten har lagt særlig vægt på at holde strålingen så lav som mulig.
Er du nervøs for stråling fra babyalarmen, og vil du gerne have ro i sindet, kan du derfor vælge en model med garanteret lav stråling. Du kan også placere alarmen så langt fra dit barns hoved som muligt, for eksempel i fodenden af vuggen eller barnevognen.
De fleste moderne babyalarmer er efterhånden udstyret med gode batterier, der snildt kan holde til mere end én lur eller en god, lang nattesøvn.
Med det sagt, så er det alligevel værd at skele til batteritiden, inden du køber – den skal som minimum være på 12 timer og meget gerne mere.
Når du alligevel er i gang med at kigge på batterierne, så tjek, om alarmen bruger lithium-ion batterier. Denne type batteri holder nemlig meget bedre på strømmen end nikkel kadium batterier, og de kan også bedre tåle mange småopladninger, hvor enheden bare får en smule ekstra strøm, inden den skal bruges.
Det er de færreste nybagte forældre, der har lyst til at skulle bruge flere timer på at indstille en babyalarm, inden de kan tage den i brug.
Det er bestemt også rarest, hvis du kan give dit barn al din opmærksomhed, i stedet for at skulle sætte dig ind i, hvordan en indviklet babyalarm fungerer. Derfor er det værd at tage med i overvejelserne, at din nye alarm helst skal være lige til at gå til, når du tager den ud af emballagen.
Heldigvis er mange nye babyalarmer designet med brugervenlighed for øje. Er du alligevel i tvivl, kan du altid spørge personalet i din lokale BabySam til råds. Du kan også kontakte vores kundeservice, hvis du gerne vil vide mere om brugervenligheden ved en bestemt model i vores sortiment.
Når du skal på farten med dit barn, er det vigtigt at have babyalarmen med, så baby stadig kan sove lur i sommerhuset eller hjemme hos mormor, uden at du skal sidde og kukkelure en meter væk. Derfor er det vigtigt, at din babyalarm har en god størrelse, som gør den nem at have med i tasken eller sågar i lommen.
Nogle babyalarmer kan for eksempel også klipses fast på buksekanten eller i bæltet, så de er nemme at have med rundt – det kan i øvrigt også være ganske handy, når du bare går rundt derhjemme. Er babyalarmen klipset fast på tøjet, glemmer du den nemlig ikke, når du forlader stuen for at gå i køkkenet.
Hvad angår pris, så behøver du ikke altid købe den dyreste babyalarm på markedet. En billigere model kan sagtens slå fint til, hvis du blot ønsker en alarm, der kan det nødvendige. Skal man have mange særlige ekstrafunktioner med i købet, vil prisen dog typisk også stige.
Heldigvis er mange nye babyalarmer designet med brugervenlighed for øje. Er du alligevel i tvivl, kan du altid spørge personalet i din lokale BabySam til råds. Du kan også kontakte vores kundeservice, hvis du gerne vil vide mere om brugervenligheden ved en bestemt model i vores sortiment.
Hos BabySam har vi stor fokus på kvalitet. Derfor sælger vi kun babyalarmer fra de absolut bedste producenter, så du kan være sikker på, at du får noget for dine penge.
Vi forhandler blandt andet alarmer fra Padwico og CAPiDi, der flere gange har været bedst i test og ofte topper listerne over de mest populære babyalarmer på markedet. Vi fører også alarmer fra Philips Avent og Motorola, der ligeledes er kendt for pålidelighed, stabilitet og holdbarhed.
Placer babyalarmen tæt på din baby, så du let kan høre de lyde, det laver. Det kan for eksempel være inde i en sidelomme inde i barnevognen eller i fodenden. Vær opmærksom på at fastgøre babyalarmen sikkert, så den ikke falder af eller glider rundt i barnevognen under bevægelse.
Det er selvfølgelig individuelt, om en babyalarm er nødvendig. Men de fleste forældre har glæde af en babyalarm. For eksempel hvis barnet sover udenfor i barnevognen, hvor man ikke har mulighed for at høre barnet. Mange bruger også alarmen som en sikkerhed, når barnet er begyndt at sove på eget værelse.