Selvom samsovning, kontaktlure, slyngevugge, lift, vikle og så videre kan være virkelig godt og effektivt til at optimere hele familiens søvn, så virker det ikke for alle. Hos flere vil ønsket være at barnet skal sove i sin egen seng, i hvert fald efter noget tid.
Her kan du læse om hvorfor det det kan give mening at barnet sover i sin egen seng, hvornår det er mest optimalt og sidst men ikke mindst, hvordan du kan hjælpe dit barn til at gøre sengen til et trygt sted at sove.
Måske kan det give mening at du selv lige bruger et øjeblik på at reflektere over det spørgsmål. Måske endda også sammen med din partner. Fordi først og fremmest, så er det nemlig helt op til dig. Det er dig der afgør hvorfor dit barn skal sove i sin egen seng.
Nogle vælger at gøre det fordi der kommer en lillebror eller lillesøster. Andre vælger det fordi nattesøvnen er dårlig, og andre igen måske blot fordi det er vigtigt for far og/eller mor. Uanset hvad så er det dig som forældre der ved hvad der er bedst for dig, din familie og dit barn.
Nogle forældre og børn bliver for forstyrret i søvnen ved at ligge op og ned ad hinanden og det er derfor nogle vil opleve at søvnen væsentlig forbedres ved at barnet sover i sin egen seng. Barnet kan nemlig vække dig med sine mange sovelyde og måske kan du som forælder være med til at vække barnet, ved at reagere for hurtigt på disse lyde. Det vil sige I vækker måske lidt hinanden. Fra forskning ved vi også at når barnet sover i sin egen seng vil barnets såvel som forældrenes nattesøvn optimeres i nogle familier.
Egentlig er der ikke noget korrekt tidspunkt for hvornår det er bedst at barnet sover sin egen seng.
Det afhænger fuldstændig af det enkelte barn og den enkelte familie.
Jeg har nedenfor listet nogle anbefalinger og perioder op som du kan være opmærksom på og som måske kan hjælpe dig til at beslutte om det er nu:
foreskriver at det sikreste sted at sove for et spædbarn er i sin egen seng i samme rum som forældrene af hensyn til forebyggelse af vuggedød.
Hvis man vælger at lade spædbarnet sove i forældrenes seng, er det sikrest, at det sover mellem den ene forælder og barnets egen seng eller op af eksempelvis en væg.
Vær endvidere opmærksom på, at barnet ikke kan falde ned mellem de to senge eller væggen.
kan det for nogle give god mening at barnet sover i sin egen seng.
Mange børn sover nemlig i denne alder uroligt – især om natten.
De småklynker, møffer og øffer i søvne fordi de drømmer meget og deres sovelyde forstyrrer forældrene. Som forældre, har du måske en tendens til at reagere på alle lydene hele natten igennem.
Derfor kan det for nogle være en hjælp at barnet sover i sin egen seng i denne alder.
Forældrene sover måske mere roligt fordi de ikke hører alle sovelydene lige så tydligt og det vil måske gøre at barnet dermed også sover mere roligt, fordi det kan ”få lov til” at komme videre i søvnen på egen hånd.
Men for alle vil det ikke fungere fordi nogle børn stadig vil have brug for hjælp til stillingskift, en beroligende hånd, en sut, brystet osv. og der vil det være lettere at ligge tæt på barnet.
vil mange børn gennemgå separationsfasen og kan synes det er svært at være adskilt - især ifm. søvnen.
Flere børn starter også i institution i denne alder, bliver mere syge og der er mange tænder på vej konstant. Derfor kan denne alder være vanskeligere at ændre sovevaner i.
vil flere også opleve en mere urolig periode, hvor barnet igen kan synes det er svært at være adskilt hvorfor etablering af en ny soveomgivelse også kan være svært for nogle børn.
Som du måske kan fornemme, er det som udgangspunkt en god ide, at projekt ”egen seng” sker på et tidspunkt, hvor der ikke sker for meget i barnets liv og du som forældre har overskud til at hjælpe det på vej.
Det sidste er måske i virkeligheden det aller vigtigste! Nemlig at du har overskud og kan se meningen med hvorfor det er nu. For let’s be honest – de kære små har mange udviklings- og urolige perioder, og hvis du er klar, så kan dit barn formentlig godt over tid vænne sig til at sove i sin egen seng alligevel.
Forberedelse
Dit barn skal til at sove i sin egen seng.
Ja det er måske MEGA stort for dig, men det er ikke sikkert at det er så stort for dit barn.
Så I hvilket omfang du forbereder og fortæller om hvad der skal ske, er afhængigt af dit barns alder, men også hvilket barn du har.
Det er altid fint at forberede dit barn når der sker noget nyt, men at forstørre det for meget, kan gøre nogle børn mere skeptiske.
Det er en svær balance - du kender dit barn bedst.
Som udgangspunkt kan du starte sådan:
♦ Læg, sæt eller vær med dit barn i dets nye seng mens det er vågent og tilpas.
Leg lidt i sengen, hyg og syng sange med barnet. Du kan også læse en bog eller lege en tumle- eller kildeleg deri.
♦ Hvis dit barn ikke er så stort endnu at det kan sidde eller på den måde underholdes af en bog eller legetøj, kan du i stedet blot lægge barnet og lade det sanse sine omgivelser i sengen mens du eksempelvis synger for barnet eller taler med barnet.
♦ Italesæt gerne sengen som et rart sted. Du kan sige: ”Hvor er det bare sådan en hyggelig seng” eller ”Se lige der på sengerande….ej nogle søde elefanter”.
Vær opmærksom på at du med dit kropsprog viser at sengen er rar og okay. Dette gør du ved at smile varmt og agere roligt omkring dit barn i sengen
Forbered dit barn i det omfang du tænker giver mening for dig og dit barn. En dag, et par dage eller flere.
Så er det nu du skal til at kigge konkret på hvordan du skal putte dit barn sin seng. Det har stor betydning for både dig og dit barn at putningen i egen seng foregår forudsigeligt. Faktisk både når du skal putte, men også når du skal trøste dit barn i processen. At forberede et hyggeligt og rart putteritual, kan være så afgørende for at det lykkes.
Putteritualet er dit konkrete værktøj til at hjælpe dit barn til at sove i sin egen seng, så du kan agere roligt, tydeligt og guidende - og så hjælper det barnet til at forstå og vænne sig til det nye.
Så skal du i gang med “projekt sove i egen seng”? JA! så skal du kigge på jeres putteritual.
Se guiden til aftenputninger og opvågninger her.
Nedenstående guide til putteritualer er blot et eksempel, ment som inspiration.
Ikke et facit og skal formentlig gentages dag efter dag før barnet begynder at finde sengen tryg. De første gange du skal i gang med at introducere en ny seng, kan det måske tage lang tid at putte dit barn.
Du har måske dit barn op og ned mange gange. Måske giver du det mælk mange gange, vugger det mange gange og synger og beroliger mange gange. Hvor mange gange er op til dig. Dit barn lærer formentlig lige så stille at sove i sin seng i takt med at du introducerer den trygt og forudsigeligt.
1. “Min dejlige skat. Nu skal du ind at sove i din hyggelige seng hele natten”
2. Viktor pusles og får nattøj på
3. Viktor bæres ind i soveværelset. Natlampe tændes og loftlys slukkes.
4. Viktor får mælk i forældres seng mens han nusses med puttebamse.
5. Viktor bæres rundt i forældres arme og forælder synger 3 godnatsange.
6. Når Viktor er okay og rolig lægges han i sin seng med sin puttebamse over øjnene.
7. En sidste sang synges mens Viktor nusses i sengen og der hviskes tilsidst “Godnat”.
Når Viktor græder:
♦ Nusses med puttebamse i ansigt
♦ “Du er så ked af det. Jeg passer på dig”
♦ Sidste sang synges igen mens han nusses
♦ Tages op og krammes
♦ Forælder går rundt med Viktor
♦ Gå rundt og synge
♦ Mælk
Start med at afprøve første step og gå derefter videre til næste, hvis det foregående ikke virker.
♦ Afvent
♦ Evt. “Det er okay. Jeg vil gerne hjælpe dig med at sove når du er klar”
♦ Hjælpes evt. til ro med jævne mellemrum som punkt 6 og 7.
Hver gang Viktor er rolig bevæger forældrene sig ikke videre på trøsteplanen men tilbage til det sidste punkt i putteritualet, punkt 7, og putter Viktor igen.
Plan B: Viktor puttes i forældrenes seng (næste dag gentages ovenstående)
Fordi det kan være at det bliver for svært. For dig, for dit barn, for jer begge. Så forbered en udvej. Hvis du synes det bliver for svært, dit barn ikke vil sove, dit barn er svær at trøste og du er ved at opgive selv.
En plan b er okay. Det kan være en fordel at være afklaret om udvejen på forhånd. Så vil du formentligt i højere grad have en følelse af at du styrer processen.
Din plan b kan være det sted hvor du plejer at putte dit barn. I slyngevuggen, på sofaen, i din seng, i barnevognen, i dine vuggende arme osv. Det er okay. I er på vej, men du eller dit barn er ikke klar endnu. Hjælp dit barn til at sove i sin seng via forudsigeligheden i putteritualet og trøsteplanen.
Men det er også helt okay at stoppe hvis det bliver meget for barnet, for dig, for jer.
I er i en proces, på vej mod at det på et tidspunkt kan lykkes. I morgen prøver I igen. Prøv igen næste dag. Hold fast og tro på at I kan lykkes med det på jeres måde. I det tempo barnet og du kan overskue.
Tålmodighed er svært. Især hvis du mangler søvn.
Men når du skaber en forandring, som at barnet skal til at sove i sin egen seng bliver det uforudsigeligt for jer alle.
Dette vil skabe utryghed og måske endda gøre putningen og søvnen værre de første dage. Her er det væsentlig at kunne være tålmodig og give det nye sovested lidt tid til at blive genkendelig og tryg for dig og dit barn. Hvis alle var klar til forandringen, vil du forhåbentlig efter en uges tid begynde at mærke en positiv forandring.
Noget af den nyeste forskning viser nemlig lige præcis dette.
At det er helt okay og faktisk kan virke bedre nogle gange at lade barnet falde i søvn helt og så lægge det i sin seng. Ca. Efter 8-10 minutters søvn.
Så vær endelig ikke bange for at lave en forflytning af barnet - såkaldt transfer, hvis det kan være med til at barnet kommer over i sin egen seng.
I nogle familier fungerer det ikke med en forflytning. Barnet vågner igen og du kan starte forfra. Men I andre familier er det helt klart vores erfaring, at familierne sagtens kan få en putning til at fungere fint.
Enten ved altid at benytte sig af transfermetoden eller først at prøve at putte barnet i sengen vågent (nogle gange lykkes dette). Hvis det ikke lykkes, bruges den måde barnet “lettere” falder i søvn på.
Eksempelvis i arme, vikle, bæresele, slyngevugge, forældres seng, barnevogn eller hvad der nu lykkes og så derefter forflyttes (transfer) barnet til dets seng eller ønskede sovested når det sover dybt.
Det er okay og det skaber ikke nødvendigvis en dårlig vane så længe det fungerer for alle.
Se også
"Tryg søvn" som er skrevet af Sine fra Søvnplejersken.
Artiklen er lavet i samarbejde med Sine som driver søvnplejersken.dk. Sine er både sygeplejerske, sundhedsplejerske og søvnspecialist, og har i over 12 år beskæftiget sig professionelt med børn, og specielt deres søvn.
Se eller gense vores live med søvnplejersken, og få endnu flere tips & råd til hvordan du opnår den gode søvn, når vi snakker om puttetider, gode rutiner, trygt sovemiljø og meget meget mere.
Generelt anbefales det at lade babyen sove i samme værelse som forældrene minimum de første 6 måneder af livet for at reducere risikoen for vuggedød. Herfra kan du overveje at flytte barnet til eget værelse. Men husk, at børn udvikler sig forskelligt og har forskellige behov. Så gør, hvad der føles mest rigtigt for jer som familie.
Til en start kan du prøve at lægge din baby i seng, mens de stadig er vågne, så det kan lære at falde i søvn på egen hånd. Dette vil hjælpe dem med at føle sig mere trygge, når de vågner op om natten. Faste sengetidsrutiner kan også hjælpe dit barn med at forstå, at det er tid til at sove.