KRAES er skabt med omtanke for naturen og ikke mindst vores kære børn. Alle KRAES produkter er 100 procent naturlige og udviklet til sensitiv hud. I dag har KRAES tre serier: KRAES baby, KREAS junior og KRAES “K”.
Samtlige produkterne i babyserien fra KRAES har gennemgået den skrappe og anerkendte kemibedømmelse “A-kolbe” fra Forbrugerrådet TÆNK Kemi. Desuden er produkterne fuldstændig fri for konserveringsmidler og syntetisk kemi. I stedet indeholder produkterne blandt andet:
- Abrikos, som indeholder A-vitamin, omega-6 og omega-8. Abrikos virker blødgørende og fugtgivende
- Castor, som har antiinflammatoriske egenskaber. Castor renser og fugter huden effektivt
- Havre, som blandt andet indeholder beta-glucan, der fugter huden og danner en naturligt beskyttende barriere på barnets hud. Desuden lindrer havre den kløende hud og reducerer inflammation
- Kokos, der har et naturligt indhold af fedtsyrer og afhjælper en irriteret og tør hud
- Dødehavssalt, som indeholder en række unikke mineraler. Især magnesium findes i store mængder i dødehavssalt, og virker beroligende på huden. Dødehavssalt gør musklerne afslappede og lindrer kløe og irritation samtidig med at det renser huden
- Shea, der indeholder omega-fedtsyrer og A-, E- og F-vitaminer. Shea har en helende og genoprettende virkning, som samtidig mildt beskytter mod UV-stråler
Hos BabySam kan du købe forskellige produkter fra KRAES, som hver især indeholder en række af de ovenstående ingredienser. Du kan læse mere om de enkelte produkter, og hvad de indeholder, hvis du klikker ind på dem.
Historien om KRAES
Produkterne fra KRAES er skabt af forældreparret, Mette og Kasper. Det hele startede faktisk med, at de selv var på jagt efter et naturligt og plejende alternativ til en sæbe til deres datter, som har sart og sensitiv hud. De oplevede nemlig gentagne gange, at hendes hud blev irriteret, udtørret og begyndte at klø efter et bad med en almindelig sæbe.
Efter lang tids søgen og forsøg med et hav af forskellige produkter begyndte de på en intens søgning for bedre at forstå kemien bag produkterne. Og her stødte de på et ældgammelt råd om at bruge havre til at lindrende mod kløe. Havre, fandt de ud af, er ikke alene god til at lindre kløe. Det har også en række andre fantastiske egenskaber. Havre virker nemlig både rensende, er fugtgivende og beskytter huden. De prøvede derfor at tilsætte lidt havre i badevandet. Og strakt så de den lindrende effekt. Denne opdagelse skulle vise sig at være startskuddet på de gode KRAES-produkter, som vi kender dem i dag.
KRAES: Glade kinder
Hvis plejesticken, Glade Kinder, ikke allerede er en fast følgesvend i hjemme hos dig, så er det på tide, du får den købt med hjem og puttet i pusletasken eller sat på puslebordet. Det er nemlig ikke uden grund, at dette produkt fra KRAES er utrolig populært blandt nybagte forældre.
Glade Kinder giver god beskyttelse og forebygger hudirritation forårsaget af for eksempel kulde, savl eller sol. Plejesticken kan bruges til tør hud i ansigtet, på sprukne læber, til hudafskrabninger, solskoldning og også insektbid.
Den er – som alle de andre produkter fra KRAES - baseret på 100 procent naturlige ingredienser. Der er altså hverken parfume, konservering, allergener eller parabener tilsat dette produkt. Med andre ord kan du fuldstændig trygt bruge dette til dit lille barn uden at bekymre dig om, at barnet bliver udsat for unødvendig syntetisk kemi.
KRAES: Babybad
KRAES Babybad er badeprodukter, som er lavet helt uden sæbe. Produkterne fås som:
- Havre/dødehavssalt babybad
- Havre/kokos babybad
Havre/dødehavssalt babybad er særlig velegnet til børn med problematisk hud og hudlidelser. Ingredienserne virker nemlig både rensende, beroligende og lindrende på dit barns hud, idét dødehavssalt indeholder vitaminer og mineraler, som har en beroligende effekt, og som desuden stimulerer blodcirkulationen og reducerer rødme. Havren i produktet går ind og virker styrkende på dit barns hud og fremmer en normal pH-værdi.
Havre/kokos babybad er velegnet til børn med normal, tør eller kløende hud og er også rigtig godt, når dit barn er ramt af skoldkopper. Produktet kan bruges hver gang din baby skal i bad – det er nemlig ikke udtørrende, da kokosmælken i produktet virker fugtgivende og fordi havren styrker hudens beskyttende barriere.
Køb KRAES hos BabySam
Hvis du sidder med spørgsmål til KRAES eller andre spørgsmål i forbindelse med dine køb hos BabySam, så er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vores dygtige personale sidder klar til at hjælpe dig.
Er det nogle andre produkter end KREAS, du leder efter? Du kan finde et stort udvalg af plejende produkter hos BabySam. Se for eksempel vores tilbehør til bad her.